Bag franske kager med hele familien i efterårsferien

Bag franske kager med hele familien i efterårsferien - her fremstilling af Macarons
Press release

Uanset om efterårsferien foregår hjemme eller i sommerhus, indbyder næste uge til fælles aktiviteter for hele familien. Det franske turistråd i Norden, Atout France, har samlet seks opskrifter på nogle af de kager, mange danskere sandsynligvis kender fra ferie i Frankrig.

I år er det oplagt at eksperimentere med selv at bage franske kager og fylde ganen med smagen af Frankrig – og samtidig lade duften fra caféer og boulangerier i verdens mest populære ferieland fylde køkkenet.

I det franske turistråd i Norden savner vi Frankrig og ser frem til, at vi igen kan rejse derned. I ventetiden inviterer vi alle til at smage på Frankrig med en række kageopskrifter fra forskellige af danskernes favoritrejsemål i Frankrig.

Atout France ønsker alle en god efterårsferie med en smag og duft af Frankrig.

God fornøjelse med de franske kager her på siden.


Citrontærte fra Sydfrankrig Med denne opskrift kan du invitere en lille del af Sydfrankrig med ind i køkkenet! En fransk citrontærte forener syrligt og sødt og er en skøn tærte, hvis du har en sød tand men gerne vil bage noget, der giver modspil til sødmen. Citrontærten dufter af sommer og Karine og Ludovic Turac, der driver restauranten Une Table au Sud, har givet os deres opskrift. Restauranten ligger i Marseille og blev i 2015 smykket med en Michelin-stjerne. Som ung kok i starten af trediverne var Ludovic Turac derved den yngste kok, der i 2015 modtog en Michelin stjerne. Læs opskriften på Tarte Citron HER.

Madeleinekager med hokkaidogræskar og chokoladeovertræk Madeleines er en af de franske kager, alle bør kende, og det er faktisk ikke så svært at lave dem selv: Se hvordan i dagens opskrift! Kager og desserter er en kunst i Frankrig, og mange madbloggere viser vejen, som bloggeren Takethepower_julys’ opskrift på den franske klassiker Madeleinekager. De små muslingeformede lækkerbiskner er lette og sjove at lave så tag forklædet på og prøv opskriften, som også er god at lave sammen med dine børn eller børnebørn! Madeleinekager kommer oprindeligt fra Lorraine og var nogle af forfatteren Marcel Prousts yndlings. Den klassiske opskrift med smør, hvedemel, sukker, æg, vanilje samt saft og skal af citron er en sikker klassiker, når bare man har de rigtige muslingeforme. Her opskriften med et lille tvist af chokolade og hokkaidogræskar. Læs opskriften på Madeleinekager HER.

Tarte Tatin - æbletærten fra Loire Franskmændene kan bare noget med frugtkager- og tærter, og hvis man vil score top point i det franske hjemmebag, skal man prøve kræfter med en Tarte Tatin! Den er nemlig en af de lidt sværere, idet den bages omvendt, altså med fyldet (karamelliserede æbler) nedad. Prøv selv i dagens opskrift! Tarte Tatin kommer oprindeligt fra Loiredalen og så dagens lys i 1800-tallet. Det er typisk fransk at bage en tærte omvendt altså at lægge fyldet nedad og vende den ud af formen efter bagning! Læs søstrene Stehanie og Caroline Tatin fra bloggen Cuisine Campagne’s opskrift på Tarte Tatin HER.

Clafoutis – klassisk fransk kirsebærtærte Den klassiske franske kirsebærtærte, Clafoutis, forener kirsebær og pandekagedej i et duftende resultat af sommer. Uden for kirsebærsæsonen kan man heldigvis godt øve sig på sin Clafoutis med frosne bær. Opskriften kræver en god håndfuld kirsebær, som man indbager i en lidt tyk pandekagedej. Clafoutis stammer oprindeligt Limousin i det centrale Frankrig, men heldigvis bebuder den i dag foråret overalt i Frankrig og i frankofile køkkener verden over. Læs den franske madblogger Bergamote & Familys opskrift på Clafoutis HER.

Macarons - opskrift på kagerne pariserne står i kø efter Rigtig mange danskere har i dén grad kastet deres kærlighed på de små farverige franske kager, som især Paris er kendt for, nemlig Macarons. Inden man vælger at bruge sin efterårsferie på at bage sprøde, mørke mandelmættede makronskaller og et gavmildt fyld af mørk chokoladeganache eller hvidchokoladeganache med citron, er det værd at vide, at det kræver stor tålmodighed og fingersnilde at lave macarons. Når låg og ganache er lagt sammen anbefales det, at man lader dem hvile i tre dage! På den måde opnår de den karakteristiske kombination af sprødt ydre og blødt-sejt indre, der gør de små kager til en stor oplevelse… Læs opskrift på Macarons HER.

Lyserøde småkager fra Reims De sprøde småkager fra Reims kalder minderne frem hos Champagne-regionens børn og voksne. Vi zoomer ind på denne uundgåelige specialitet, der for længst er nået ud over sin hjemegns grænser og som egner sig både i desserter eller som et sødt indslag i morgenmaden. Reims' lyserøde småkager så dagens lys i 1690’erne, da byens bagere ledte efter en måde at tjene ekstra penge på og samtidig bruge ovnens varme efter brødet var taget ud. De opfandt en speciel dej som efter den var blevet bagt en gang, kunne færdigbage ved ovnens eftervarme. Dermed var ”Bis-Cuit”, som betyder ”bagt to gange” opfundet.. *Læs opskriften HER. *

Kontakt

Henriette LETH - PRESSE & PR
Atout France Danmark, Finland og Baltiske lande
+45 53606828