Pressemeddelelse: Bjergetaperne i årets Tour de France med France Montagnes

Fortrop 2017
Fortrop 2017
Tour de France 2018
News

Er du vild med Tour de France eller er du blot en stor cykelentusiast?

Dette års Tour de France (7. til 29. juli 2018) byder på hele 26 bjergtoppe - 12 i Alperne, 4 i Centralmassiverne og 10 i Pyrenæerne i løbet af de seks bjergetaper.

Under alle bjergetaperne vil France Montagne være med i form af en gigantisk opstillet trøje (40 x 40m).

Tre etaper udfolder sig i Auvergne-Rhône-Alpes hvor rytterne kommer gennem 12 bjergtoppe. La Rosière er ankomstby for første gang som én af ialt ni nye steder/byer. Nu vi er ved det nye, der køres for første gang på plateau des Glières, hovedsædet for den franske modstandsbevægelse under anden verdenskrig.
Tirsdag den 17. juli

køres 10. etape som er den første bjergetape fra Annecy til Le Grand Bornand. En etape på 158,5 km hvor der køres på plateau des Glières for første gang. Der skal for anden gang i Turens historien, siden 1945, også køres på grusvej! En etape der af eksperter anses for at være en særdeles hård etape.

Onsdag den 18. juli

køres 11. etape fra Albertville til La Rosière. En kort etape på kun 108 km. Kort før målstregen har La Rosière og den franske Skiskole opsat en kæmpe prikket trøje - lad os håbe det kan sætte ekstra skub i rytterne.

Torsdag den 19. juli

køres 12. etape fra Bourg-Saint-Maurice til l'Alpe d'Huez. Det bliver 30. gang, at der skal køres gennem de 21 mytiske sving til toppen af Alpe d'Huez.

Tirsdag den 24. juli

køres 16. etape fra Carcassonne til Bagnères de Luchon. Så kommer rytterne endelig til Pyrenæerne

Onsdag den 25. juli

køres 17. etape fra Bagnères-de-Luchon til Saint-Lary-Soulan. En nyskabelse fra arrangørerne med en meget kort (kun 65 km) men også meget hård etape. Samtidig vil man som noget nyt se rytterne blive sendt afsted i hold på 20.

Fredag den 27. juli

køres 19. etape fra Lourdes - Laruns. Her skal rytterne over fire bjergpas (col) og deraf de tre mytiske Col d'Aspin, Col d'Aubisque og Col du Tourmalet som er med i Tour de France for 56. gang.

Og så til den specielle fortrop:

40 instruktører fra den franske Skiskole (ESF) og et udvalg af de store franske skiløbere vil køre 11. etape før de professionnelle ryttere. Er man i området er det en dag fyldt med oplevelser langs ruten. Blandt andet deltager : Marie-Laure Brunet (Verdensmester i Biathlon), Franck Piccard (Olympisk mester i Super-G), Joël Chenal (Olympisk sølvvinder i Super-G), Pierre Vaultier (Dobbelt olympisk mester i Snowboardcross), Robin Duvillard (vinder i langrend) og der kommer sikkert flere til.

Læs mere om bjergetaperne her

Har du fået lyst til selv at prøve krafter med de franske Alper fra en cykelsaddel ?

Fortvivl ikke. Frankrig har 75 cykelskoler rundt om i landet - også i de franske Alper, som har modtaget mærkatet MCF, der tilbyder ture på cykel, mountainbike, elektrisk cykel, fat bike og flere med engelsksprogede instruktører. se mere på <www.moniteurcycliste.com> hjemmesiden er på fransk men med oversigt over, hvor de forskellige skoler ligger, er den let at finde rundt i.