Nyt spil skal bevare kulturen i Frankrig!

Underskrift
Press release

Den franske pendant til Danske Spil, la Française des Jeux, opretter nyt lottospil, der ser dagens lys den 14. september 2018 – Loto du patrimoine. Française des Jeux forventer, at man vil samle mellem 15 og 20 millioner € ind til renovering af fransk kulturarv.

Vedtaget ved lov den 28. december 2017 skal Loto du patrimoine hjæpe en kommission, som President Emmanuel Macron satte Stéphane Bern i spidsen for sidste år. Det er komissionens opgave, at identificere de projekter der er i fare samt at finde nyskabende finansiering for at restaurere disse.

Spillene afvikles foreløbig de næste tre år på Europæiske kulturarvsdage.

Ialt er omkring 1800 projekter sendt til komissionen fra såvel offentlige instanser som privatpersoner. Indberetningerne er repræsentative for mangfoldigheden af kulturarv og historiske perioder og indbefatter blandt andet: landdistrikter, boligområder, haver og projekter af religiøs, industriel eller militær art.

Kommissionen skal udpege omkring 100 projekter, som man forventer at kunne give tilskud i 2018.

Projekterne vælges ud fra forskellige parametre, blandt andet: hvor hurtigt er det påkrævet at gå i gang, kulturelle interesser, geografisk fordeling over hele Frankrig med særlig fokus på landdistrikterne.

Emmanuel Macron bød tirsdag den 13. februar 2018 velkommen til Elysée paladset, hvor konventionen om brug af provenuet fra Loto du patrimoine blev underskrevet af Kulturministeriet og Fondation du Patrimoine. Tilstede var Françoise Nyssen, kulturminister, Stéphane Bern, formand for komissionen, Guillaume Poitrinal, formand for Fondation du Patromoine og Stéphane Pallez, formand for Française des Jeux.