Fransk knowhow

News

• Besøg Aubussons gobelin-museum

Cité internationale de la tapisserie Aubusson åbnede i juli 2016, og har til formål at bevare og hylde den lokale gobelin-knowhow. Aubussons gobeliner blev i 2009 sat på Unescos Verdensarvsliste. Aubusson gobeliner er et seks århundrede gammelt luksus produkt. Et håndværk af ekspertise og lokale traditioner der hele tiden fornys. På museet vil du få mulighed for at opleve de særlige teknikker og færdigheder som bruges.

Hvor: Aubusson, Nouvelle-Aquitaine <Læs mere>

• Limousin-skind, et haute couture-produkt

Limousin-regionen, som pr. 1. januar 2016 blev slået sammen med to andre regioner, og som nu hører under Nouvelle-Aquitaine-regionen, er kendt for fabrikationen af sine unikke skindprodukter - en fransk knowhow, som stammer helt tilbage fra Middelalderen. Skindet bliver i dag betragtet som et luksusprodukt, og det bliver ofte anvendt i haute couture-verdenen. Den primære fabrikant er Mégisserie Colombier, et familieforetagende, som startede op i 1925. Firmaet producerer tøj og sko af fåre – og lammeskind, og er nu også begyndt at bruge gedeskind, som er en meget fin og delikat type skind, der anvendes til produktionen af luksushandsker. Herudover kan naturligvis nævnes Le Tanneur - en internationalt kendt fabrikant, som startede op i 1898. Firmaet producerer håndtasker, punge og bagage af gedeskind.

• Le Musée de l'Impression sur Etoffes Mulhouse

I Mulhouse i Alsace kan du besøge Le Musée de l'Impression sur Etoffes - et museum, som er dedikeret til Alsaces traditionelle stoftryk. Museet har til formål at konservere, restaurere og udbrede kendskabet til regionens unikke tradition. Som kunstindustrimuseum og lokalhistorisk museum er Musée de l'Impression sur Etoffes mangfoldigt, og det repræsenterer forskellige og vigtige dele af Frankrigs kulturhistorie. Museet tilbyder midlertidige udstillinger, arrangementer for børn, fremvisning af stoftryksproduktionen, omvisninger og meget mere.

Hvor: Le Musée de l'Impression sur Etoffes, Mulhouse, Alsace <Læs mere>

• Besøg Laguiole-knivens værksted

La Manufacture Forge de Laguiole fremstiller den verdenskendte Laguiole-kniv, og det tager flere dage at fremstille den håndlavede kniv. Værkstedet tilbyder gratis omvisninger, og i juli og august måned er der omvisninger hele dagen, hvor det er muligt at overvære fremstillingen af Laguiole-knivene, samt at få en omvisning i værkstederne. Omvisningen tager 60 min. i alt.

Hvor: Laguiole, Aveyron-departementet <Læs mere>

Hvordan genkender jeg en original Laguiole-kniv? En Laguiole-kniv vil altid være i topkvalitet, og fremstillet af enten stål eller rustfrit stål. Derudover vil der nederst på klingen stå et nummer, som indikerer produktets kvalitet, samt Laguiole-mærket på midten af klingen. Bien og fluen er Laguiole-knivens symboler, og de skal være smedet ind i stålet på skaftet. Endelig skal skaftet være fremstillet af enten horn, ben, elfenben eller træ, og det skal være indikeret, at kniven er fremstillet i Laguiole.

• Besøg et ostemejeri i Laguiole

Laguiole er ikke kun kendt for sine unikke knive. Tag familien med på udflugt til La Coopérative Fromagère Jeune Montagne, og få en gratis omvisning, hvor det bliver muligt at overvære en osteproduktion og smage på de mange oste. Mejeriet er kendt for fremstillingen af nogle af Frankrigs mest kendte oste: Aligot de l'Aubrac, Fromage de Laguiole AOP, Tome Fraîche, Ecir og Buronnier de l'Aubrac, og mælken stammer fra 76 producenter. 15 millioner liter mælk bliver hvert år anvendt til fremstillingen af ostene på dette mejeri. <Læs mere>