Begivenheder og events i Frankrig 2017

Le Havre
Lejlighed i Le Havre, står som vidnesbyrd fra efterkrigsårene
Jazz festival à Juan, Melanie Scholtz
News

• Marseille er europæisk Sportshovedstad i 2017

I 2014 blev en fransk by for første gang nogensinde valgt som europæisk Sportshovedstad i 2017: Marseille. Formålet med dette arrangement, som fortsætter gennem hele 2017, er at oplyse byboerne om sportens essentielle plads i Frankrigs næststørste by, både på et socialt og økonomisk plan. Sporten spiller nemlig en stor rolle for den sociale integration.

Hvor: Marseille

Hvornår: 15. januar-15. november 2017

• Besøg Côte-d’Azurs fantastiske haver i foråret

For første gang nogensinde afholdes Festival des Jardins de la Côte-d’Azur i 2017, og begivenheden har til formål at hylde Sydfrankrigs smukke og overdådige haver. Fem byer, Antibes, Cannes, Grasse, Menton og Nice, vil gøre deres ypperste for, at deres haver kommer til at stråle. På programmet er blandt andet en havekonkurrence, diverse konferencer, udstillinger og rundvisninger.

Hvor: Antibes, Cannes, Grasse, Menton og Nice

Hvornår: 1. april-1. maj 2017

• Chartres en lumières 2017

I byen Chartres, beliggende i Centre-Val de Loire-regionen, kan du fra april til oktober deltage i den årlige Chartres en lumière-festival. Bygningerne vil blive oplyst hver aften, når mørket falder på, og det vil både være muligt at få en rundvisning, hvor omviseren fortæller om de forskellige opsætninger, eller opleve det fantastiske syn på egen hånd.

Hvor: Chartres, Centre-Val de Loire-regionen

Hvornår: 8. april-7. oktober 2017

• Taste Festivals indtager Paris

Oplev de parisiske kokkes kulinariske evner, når Taste Festivals i maj måned afholdes i Grand Palais i Paris. Der er lagt op til en gastronomisk fest, hvor både unge kokketalenter og stjernetildelte kokke får mulighed for at vise deres ypperste retter frem. Omkring 100 madproducenter vil stå klar med smagsprøver, og det vil også være muligt at deltage i madlavningskurser. Der er udtænkt specifikke arrangementer til det yngste publikum, og der vil under det fire dage lange arrangement blive spillet livemusik.

Hvor: Grand Palais, Paris

Hvornår: 18.-21. maj 2017

• Le Havre fylder 500 år

Vær med til at fejre Le Havre, når byen, som er beliggende ved Normandiets kyst, i år fylder 500 år! Forude venter festlige og kunstneriske arrangementer med fyrværkeri og moderne kunst i byens centrum. Fejringen starter den 27. maj og fortsætter helt frem til den 5. november.

Hvor: Le Havre, Normandiet

Hvornår: 27. maj-5. november 2017

• Paris Plages: tag på badeferie i hovedstaden

I juli og august måned kan du endnu engang tage på stranden i Paris, når der bliver åbnet op for årets udgave af Paris Plages. 5000 tons sand vil blive spredt ud langs Seinens kajer, og der bliver mulighed for at deltage i et væld af aktiviteter: sportsarrangementer, koncerter, afslapningsseancer, og meget mere.

Hvor: la voie Georges Pompidou (1. og 4. arrondissement), le bassin de la Villette (19. arrondissement) og le parvis de l’Hôtel de Ville (4. arrondissement), Paris

Hvornår: juli og august måned 2017

• Nyd sensommeren i Champagne

Rejs til vallée de la Sarce syd for Côte des Bar i starten af august, og smag de lokale vinbønders champagne, når La Route du Champagne en Fête bliver afholdt. For 25 euros kan du deltage i denne festlige begivenhed: med La Flûte Passeport får du adgang til 17 vingårde, og med i købet får du en rejsebeskrivelse, et champagneglas, en champagneglas-holder, et plastikkrus, vand, og en alkotest. Dette gastronomiske og musikalske arrangement finder sted blot to timers kørsel fra Paris.

Hvor: Channes, Bragelogne-Beauvoir, Bagneux-la-fosse, Avirey-Lingey og Balnot-sur-Laignes

Hvornår: 5. august kl. 11-19 og 6. august 2017, kl. 10-18

• Yves Saint Laurent-museum åbner i Paris

På dette modemuseum får gæsterne mulighed for at opleve én af det 20. århundredes største, franske modeskaberes værker. Omkring 50 mannequiner vil blive udsmykket med Yves Saint Laurents kreationer, og de vil blive suppleret med croquis-tegninger, fotografier og videoer. Det vil også være muligt at besøge modeskaberens oprindelige kreations-studie.

Hvor: Fondation Pierre Bergé –Yves Saint Laurent, Paris

Hvornår: efterår 2017

Læs mere her: www.fondation-pb-ysl.net

• Journées européennes du patrimoine 2017

Hvert år i den tredje weekend i september kan du over hele Frankrig opleve den del af den franske kulturarv, som normalt er lukket for publikum. Journées européennes du patrimoine er en fransk opfindelse, som startede i 1984, og den bliver arrangeret af det franske Kulturministerium. I løbet af denne festlige weekend vil alle traditioner blive fejret, herunder kulturen, industrien og landbruget. 20.000 konferencer, koncerter og workshops er på programmet. En stor del af arrangementerne er gratis eller til nedsat pris.

Hvor: hele Frankrig

Hvornår: 16.-17. september 2017

• Fête de la Gastronomie i september

I slutningen af september vil der over tre dage blive afholdt gastronomiske arrangementer rundt omkring i Frankrig. Kom og vær med, når de professionelle deler ud af deres talenter og knowhow. Smag på egnenes vidt forskellige retter, deltag i konferencer og besøg atelierer.

Hvor: flere steder i Frankrig

Hvornår: 22.-24. september 2017

• Nuit Blanche i Paris: oplev hovedstaden om natten

Tag til Paris i efteråret og deltag i årets udgave af Nuit Blanche, som finder sted den første lørdag i oktober. Kunstnere fra hele verden vil arrangere udstillinger, koncerter og scenografier, som kan besøges i løbet af denne festlige og spændende nat.

Hvor: Paris

Hvornår: 7. oktober 2017

• Paris’ årlige chokolademesse vender tilbage slut oktober

For 22. gang afholdes Le Salon Mondial du Chocolat i Porte de Versailles. Arrangementet byder på fem dage med chokolade, fest og farver i lange baner. På det 20.000 m2 store areal vil chocolatiers og konditorer byde de besøgende velkommen, og delagtiggøre dem i deres opskrifter.

Hvor: Porte de Versailles, Paris

Hvornår: 28. oktober-1. november 2017

• Oplev julen i Alsace

Alsace er kendt for sine overdådige og hyggelige julemarkeder, hvor de lokale traditioner er i højsædet. Tag på juleferie i regionen og oplev dens helt særlige julemarkeder fra slutningen af november.

Hvor: Alsace

Hvornår: 25. november 2017-6. januar 2018

Kontakt

Christine Aby
Atout France
33 43 33 22