Festen starter den 6. marts 2022

Disneyland Paris 30 år
Dream… and shine brighter! nyt dagshow
Ti temahaver
uden mad og drikke
Kostumeafdelingen knokler for at blive klar
News

Lad magien begynde

I Disneyland Paris starter en ny æra den 6. marts 2022. Transformation, grænseløs kreativitet og ny teknologi, er nøgleordene, der vil skabe en fordybende og uforglemmelig gæsteoplevelse!

Dette magiske sted vil fejre sine 30 år efter alle kunstens regler og parken vil skinne som aldrig før, når den lysende fremtid fejres og gæsterne kan drømme større og grine højere.

Et nyt show i dagtimerne kaldet "Dream… and shine brighter!”

Skabelsen af unikke shows er en del af Disneyland Paris’ DNA og forestillinger som Mickey og tryllekunstneren, Løvernes Konge, Priden’s rytmer (Rythms of the Pride Lands) eller Junior Disney Drømme fabrik er eksempler på succesrige shows, der alle har bidraget til at give gæsterne en magisk oplevelse.

I forbindelse med Disneyland Paris’ 30-års fødselsdag vil et nyt show blive opført flere gange om dagen på Central Plaza i Disneyland Park foran Torneroseslottet, der står smukkere end nogensinde efter 12 måneds renovering.

Kostumeafdelingen, en verden for sig

Med mere end 450 kostumer vil Mickey og Minnies omklædningsrum være en guldgrube for enhver modekyndig, og i anledningen af fødselsdagen er nye specialdesignede kostumer og hatte blevet tilføjet samlingen.

Siden 1992 har kostumeatelieret designet mere end 30.000 kostumer, hvilket gør det til en af de største samlinger af kostumer i Europa.

I forbindelse med fødselsdagen bad Minnie den britiske designer Stella McCartney om en tjeneste, og hun har skabt Minnies første buksedragt!

Ti temahaver vil fejrer naturen og diversiteten i de forskellige Disney og Pixar karakterer

Helt nye temahaver med 30 nye kunstværker af Disney og Pixar-figurer vil stå klar til gæsterne, som kan nyde en fortryllende gåtur blandt de berømte Disney-figurer.

Disneyland Paris breder sig over 2 230 hektar. Hvis Disneyland Paris var en have, ville den være Europas største med mere end 35.000 træer, 450.000 buske og over 1 million blomster der plantes hvert år.

Den smukke vegetation er således en del af dekorationen i Disneyland Paris, der ændrer sig i takt med årstiderne. De mange planter og træer plejes af et vandingssystem, der med sine 6 000 km vandslanger er unikt i Europa. Herudover byder Disneyland Paris på iøjnefaldende indendørs planter, som gæsterne kan beundre hver dag i hver af de 7 Disney hoteller.

Uden mad og drikke, duer helten ikke!

I månedsvis har parkens kokke arbejdet på at udvikle og teste nye retter for at fuldende dette brag af en fødselsdagsfest der skydes i gang den 6. marts 2022. Som en del af fejringen vil gæsterne kunne nyde mere end 60 velsmagende retter og blandt menukortets lækkerier er nye vegetarretter, lækre desserter og eksklusive cocktails.

Konditorteamet fra Les Délices de Minnie byder på en hvid chokolade- og jordbærkage serveret under kuplen "Le Bouquet final", og all-you-can-eat buffeter vil lokke mundvandet frem med et nyt** fødselsdagssortiment af macarons**- en fryd for øjet og ganen uanset alder.

I Disneyland Paris kan gæsterne vælge mellem 59 restauranter, 10 barer og et utal af snackbarer.

Læs også om Sæþór Kristínsson og Micki Chengs, tidligere deltagere i den store bagedyst, besøg i Disneyland Paris