Disneyland® Paris klar med julesæsonen 2021 - et overflødighedshorn af eventyrlige oplevelser og en helt ny juleparade til årets hyggeligste tid

Press release

Lige nu er medarbejderne i Disneyland® Paris i fuld gang med de allersidste forberedelser til årets juletema, der bl.a. består af en helt ny juleparade. Derudover er det knap to måneder lange juleprogram spækket med en lang række jule-shows, -aktiviteter og -lækkerier - og personalet er klar til at byde børn og voksne velkommen i årets hyggeligste tid fra lørdag 13. november.

Disneyland Paris er fuld af julemagi i perioden 13. november til 9. januar. Alle gæster er garanteret at komme i julestemning, og parken byder velkommen med et majestætisk glimtende træ med tusinde lys på Main Street lige efter indgangen. Main Street leder til Disneyland® Paris' ikoniske torneroseslot, og for at skabe en julestemning som i de klassiske eventyr, sner det cirka en gang i timen på Main Street.

"I år er det en ekstra stor fornøjelse at byde velkommen til Disneyland Paris' eventyrlige juleprogram, fordi der var lukket sidste jul. Fælles oplevelser med vore nære betyder mere end nogensinde og er højt på manges ønskelister. Til de der ikke når en tur til Disneyland Paris' juleeventyr, er det derfor oplagt at lægge en familierejse under juletræet," udtaler direktør i Atout France Norden, Benoit Chollet.

Til denne længe ventede jul vil gæsterne i Disneyland® Paris kunne møde mange af de ikoniske Disney-figurer klædt i deres fineste juletøj, bl.a. Micky, Minnie, Anders, Fedtmule og Stitch. Derudover vil selve julemanden være til stede i parken frem til d. 25. december.

Mickeys blændende juleparade I al hemmelighed har de kreative medarbejdere i Disneyland® Paris udviklet ”Mickeys blændende juleparade!” hen over de seneste år og er nu glade for at kunne præsentere denne helt nye parade, som sandsynligvis vil tænde et glimt i alles øjne til jul.

”Denne nye parade er en overraskelse, fordi der er en dagsversion og en aftenversion. Om aftenen bliver paraden et nyt show med hundredetusindevis af lys, der oplyser disse paradevogne og fortæller en ny historie”, fortæller Emanuel Lenormand, Show Director i Disneyland Paris.  

Paraden er sammensat af fem gigantiske paradevogne, der ikke alene viser Mickey og hans venner men også Disney-prinsesser og julemanden i selskab med klokkeblomst.  Hver af disse paradevogne repræsenterer en idyllisk julescene med traditionelle dekorationer og de paradeoptrædende er klædt i oplyste kostumer særligt designet til lejligheden.

Dekorationer inspireret af hjertet af julemagien: Disneyland Paris byder gæster velkommen i et fortryllende interiør, der samtidig  fungerer som ideel baggrund til at forevige magiske øjeblikke. Det er oplagt at tage billeder af hele familien blandt eventyrlig juleudsmykning og Disney-figurer klædt i deres julekostumer på fotolokationer rundt i begge parker.

Fakta om årets juledekorationer i Disneyland Paris:

7 km guirlander i de to parker og på juletræerne 11.604 juledekorationer 78 ægte juletræer Et majestætisk træ som er 24 meter højt, vejer 24 tons og er dekoreret med mere end 1.000 genstande Mere end 37.000 træer er plantet i løbet af fire dage af gartneriholdene 200 nye kostumer er fremstillet til Mickeys blændende juleparade!

Smag på julemagien i Disneyland Paris’ mange forskellige restauranter: Som i et ægte eventyr er der mulighed for at smage på et bredt udvalg af julens retter som fyldt kalkun eller fransk juleroulade. Derudover vil der også være vegansk mad, bl.a. græskar- og kastanjesuppe eller stegt spelt med asparges og morelsvampe. Endelig kan gæsterne nyde et udvalg af delikatesser, der både er smagfulde og ”instagram-egnede” som f.eks. Minnies juletartelet, peberkagetræer og ”Olaf’choc’o’neige” (varm drik med bananpure og flødeskum).

Gæster kan også nyde cocktails med eller uden alkohol i sæsonens farver på resortets barer.

I juleperioden er Disney-hotellerne også klædt i deres ”vinterfrakker” og klar til at byde gæster velkomne i en unik fortryllende Disney-julestemning med festlige dekorationer, fotomuligheder med Disney-figurer og restaurant- og shopping-tilbud. Der er mulighed for at booke et udvalg af værelser særligt dekoreret med overraskelsesgaver for både voksne og børn til jul på Disney’s Hotel New York – The Art of Marvel og Disney’s Newport Bay Club.

Juleaften og nytårsaften i Disneyland Til de der ønsker at fejre selve juleaften eller nytårsaften i Disneyland Paris tilbydes Chef’s Enchanting Festive Cuisine* d. 24. december og d. 31. december samt brunch d. 25. december og d. 1. januar.

For at fejre overgangen til det nye år får gæster, der har booket en Chef’s Enchanting Festive Cuisine i Disneyland Park, også adgang til nytårsaftens fest for at fejre et udvalg af forlystelser og møde med Disney-figurer. Detaljeret program og billetter for disse særlige dage og nætter til salg på www.disneylandparis.com

Oplev det helt store julekatalog: De mange butikker i Disneyland Paris byder på et bredt udvalg af julegaveidéer samt dekorationer til træet, bamser, elektriske tog og fashionable genstande mm.

Tæl ned til juleaften med en the-julekalender fra Disneyland Paris. Bag 24 låger gemmer sig the og dufte fra planter og krydderier med økologiske essentielle olier til afslapning foran pejsen med en dejlig varm kop the.

Julegaveide: Læg Disneyland Paris under træet: Som en original, magisk og personlig gaveide er det oplagt at give en drømmeoplevelse i julegave. Disneyland er klar med fine gavekort på ophold i resortet, parkbilletter, årskort mm. Læs mere på disneylandparis.com.


Hent pressefotos ved at klikke på links herunder.

Kontakt

Henriette Leth - Atout France
Atout France Danmark, Finland og Baltiske lande
+45 53606828